3 vigtige konklusioner:
- Forbindelsesbaserede fundamenter: Kun 48% af skolerne yder effektivt mental sundhedsydelser til elever, der har brug for dem, hvilket fremhæver, hvordan opbygning af relationer skaber den tillid, der er nødvendig for hjælpssøgning.
- Systematisk fjernelse af barrierer: Studerende undgår at søge støtte på grund af strukturelle hindringer og frygt for at blive dømt, hvilket kræver bevidste ændringer i politikker, processer og daglige interaktioner.
- Integration frem for isolation: Støtte til mental velvære fungerer bedst, når den er integreret i skolens almindelige drift i stedet for at blive behandlet som separate krisecentrerede tjenester, der håndteres af specialiseret personale.
Enhver underviser har oplevet elever, der tydeligvis har brug for støtte, men aldrig beder om det. De sidder stille og roligt igennem problemer, der kunne løses, undgår øjenkontakt, når problemerne eskalerer, og forsvinder nogle gange helt i stedet for at søge hjælp. Nyere data viser, at kun 48 procent af de offentlige skoler rapporterede, at de effektivt er i stand til at tilbyde mental sundhedsydelser til alle studerende, der har brug for dem. Dette er næsten en 10 procentpoints fald fra 2021-2022. Selv når der findes tjenester, vil mange studerende stadig ikke få adgang til dem.
Problemet er ikke kun tilgængeligheden af ressourcer. Det er de usynlige barrierer, der forhindrer eleverne i at tro, at hjælp er sikker, tilgængelig og værd at søge. At skabe miljøer, hvor eleverne rent faktisk beder om hjælp, kræver, at disse barrierer nedbrydes gennem bevidste, systematiske ændringer, der adresserer både strukturelle og kulturelle hindringer.
Forståelse af hvorfor eleverne forbliver tavse
Før skoler kan opfordre eleverne til at søge hjælp, skal de erkende de komplekse faktorer, der afholder dem fra at søge hjælp. Akademisk pres, frygt for at blive dømt og misforståelser om, hvad der udgør et "stort nok" problem, bidrager alle til elevernes tavshed om deres problemer.
Dataene afslører telling-mønstre omkring elevers tøven. Selvom de udtrykker et behov for omsorg, søger de fleste elever det ikke. Kun 37% af universitetsstuderende, for eksempel søgte efter ressourcer til mental sundhed på deres skole. Og det er unge voksne, som har haft flere muligheder for at vokse i selvtillid og hævde sig selv. Mange af dem sagde, at de valgte ikke at søge støtte på grund af negative tidligere oplevelser, frygt for social stigmatisering, omkostninger, følelsen af, at mental sundhedspleje er ineffektiv, eller usikkerhed om, hvordan de skulle få kontakt med ressourcer.
Disse barrierer begynder at dannes tidligt og intensiveres gennem elevernes uddannelsesforløb. Dette gør intervention i børnehaveklassen til og med 12. klasse endnu mere afgørende for at etablere sunde mønstre, der fortsætter senere i livet.
Oprettelse af forbindelsesbaserede læringsmiljøer
Fundamentet for sund adfærd ligger i en ægte forbindelse mellem eleverne og dem, der støtter dem. Eleverne skal føle sig kendte, værdsatte og trygge, før de risikerer sårbarhed ved at bede om hjælp. At opbygge disse forbindelser kræver, at man bevæger sig ud over overfladiske interaktioner og hen imod meningsfulde relationer.
Sigt efter at øve dig i hvert af følgende:
- Deltag i korte daglige interaktioner: Husk elevernes interesser og udfordringer, og hold korte, men konsekvente samtaler, der viser ægte omsorg.
- Svar med nysgerrighed, ikke kritik: Når elever har problemer, så henvend dig til dem med spørgsmål og forståelse i stedet for fordømmelse eller umiddelbare konsekvenser.
- Overprioritér ikke akademiske resultater: Eleverne skal have tillid til, at voksne er interesserede i deres hjerter og liv, ikke kun deres testresultater eller præstationsmålinger.
- Skab naturlige kommunikationsveje: Stærke lærer-elev-relationer fungerer som beskyttende faktorer, der buffer mod udfordringer med mental velvære, samtidig med at de giver eleverne trygge kanaler til at dele bekymringer.
- Udnyt teknologi til forbindelse: Bruge digitale platforme at give eleverne yderligere midler til at kommunikere med betroede voksne, især når samtaler ansigt til ansigt føles for skræmmende eller sårbare.
Når eleverne har tillid til, at deres velbefindende virkelig ligger i at blive taget hånd om, er de mere tilbøjelige til at søge hjælp, før problemerne bliver for overvældende.
Etablering af klare forventninger til mental velvære
Unge har brug for et tydeligt budskab om, at det er forventet, normalt og værdsat at søge hjælp i deres skolemiljø. Dette kræver konsekvent kommunikation fra alle voksne om vigtigheden af mental velvære og den styrke, der kræves for at bede om hjælp.
Disse forventninger skal integreres i klasseværelsesnormer, skolepolitikker og daglige samtaler i stedet for kun at blive behandlet i krisetider eller særlige uger med fokus på opmærksomhed. Unge lærer, hvad der virkelig værdsættes, gennem gentagne beskeder og modellering fra voksne, de respekterer.
Effektiv kommunikation understreger, at alle har brug for støtte en gang imellem, at det at bede om hjælp demonstrerer modenhed og selvbevidsthed, og at skolefællesskabet eksisterer for oprigtigt at støtte elevernes succes på alle områder (fagligt, socialt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt).
At skabe disse forventninger indebærer også at adressere misforståelser om mental velvære og hjælpe eleverne med at forstå, at de ikke behøver at vente, indtil problemerne bliver alvorlige, før de søger støtte. Vi skal alle yderligere normalisere processen med arbejder med rådgivere, terapeuter og andre støttende fagfolk.
Opbygning af modstandsdygtighed gennem praktisk færdighedsudvikling
Unge er mere tilbøjelige til at bede om hjælp, når de har tillid til deres evne til at håndtere udfordringer, og når de forstår, at det at søge støtte er en del af effektiv problemløsning (snarere end et tegn på svaghed).
Opbygning af modstandsdygtighed fokuserer på at lære praktiske færdigheder til at håndtere stress, bearbejde vanskelige følelser, navigere i konflikter og træffe beslutninger under pres. Disse færdigheder hjælpe eleverne med at føle sig mere dygtige, samtidig med at de reducerer den skam, der ofte forhindrer dem i at række ud. De mest effektive resiliensprogrammer integrerer færdighedsopbygning i almindelige klasseaktiviteter i stedet for at behandle det som en separat læseplan. Eleverne lærer mestringsstrategier gennem litteraturdiskussioner, de øver kommunikationsevner under gruppeprojekter, og de udvikler følelsesreguleringsteknikker under overgange og udfordrende akademiske opgaver.
Når eleverne føler sig udstyret med praktiske værktøjer til at håndtere vanskeligheder, er de mere tilbøjelige til at søge yderligere støtte, når disse værktøjer ikke er tilstrækkelige til at håndtere de mere komplekse udfordringer, de står over for.
Fjernelse af strukturelle barrierer for at understøtte adgang
Selv motiverede unge mennesker kan undgå at søge hjælp, hvis processen føles kompliceret, tidskrævende eller sandsynligvis vil skabe yderligere problemer. Skoler skal undersøge deres systemer for at identificere og fjerne unødvendige hindringer for at understøtte adgang. Dette omfatter forenkling af henvisningsprocesser, tilbyder fortrolige kommunikationsmuligheder, der tilbyder flere veje til at få støtte og håndterer planlægningskonflikter, der forhindrer elever i at få adgang til tjenester i skoletiden.
Moderne kommunikationsplatforme kan reducere strukturelle barrierer betydeligt ved at tilbyde øjeblikkelig adgang til støtte, eliminere geografiske begrænsninger og give studerende flere måder at komme i kontakt med hinanden på. Dette kan variere fra fortrolige beskeder til direkte kontakt med kriserådgivere, når det er nødvendigt.
Lightspeed StopIt™ adresserer mange almindelige strukturelle barrierer gennem funktioner, der er specielt designet til at give eleverne komfort og tilgængelighed. Disse omfatter forskellige kommunikationsmuligheder, der møder eleverne der, hvor de føler sig mest trygge ved at søge hjælp, når som helst på dagen eller natten.
Effektive systemer kræver også:
- Tydelig kommunikation om tilgængelige ressourcer
- Sådan får du adgang til tilgængelige ressourcer
- Hvad eleverne kan forvente, når de søger støtte.
Mystik omkring disse processer forhindrer ofte eleverne i at tage de første skridt mod at få hjælp.
Integrering af mental velvære i den daglige skoledrift
De mest succesfulde hjælpsøgningsmiljøer behandler mental velvære som afgørende for uddannelsesmæssig succes snarere end som en separat bekymring, der kun tages hånd om af specialiseret personale i krisesituationer. Dette viser sig i, hvordan lærere reagerer på akademiske problemer, hvordan administratorer håndterer disciplinære problemer, hvordan trænere adresserer præstationsudfordringer, og hvordan alle medarbejdere interagerer med elever, der viser tegn på stress eller manglende engagement.
Når overvejelser om mental velvære informerer beslutningstagning på tværs af alle skolens aktiviteter, modtager eleverne ensartede budskaber om, at deres følelsesmæssige og Psykisk velvære er vigtigt for alle voksne i bygningen (ikke kun rådgivere og socialrådgivere).
Integration betyder også at anerkende sammenhængene mellem akademiske præstationer, adfærdsproblemer, fremmødeproblemer og underliggende mentale velværeudfordringer. Målet er at udvikle interventioner der adresserer de grundlæggende årsager snarere end blot overfladiske symptomer.
Skoler, der implementerer omfattende tilgange, ser forbedringer på tværs af flere målepunkter. Dette skyldes, at håndteringen af grundlæggende behov for mental velvære skaber betingelser, hvor andre interventioner bliver langt mere effektive og bæredygtige.
Skab bæredygtige miljøer for hjælpsøgning
Langsigtet succes kræver, at man integrerer hjælpsøgning i skolernes grundlæggende drift og kultur (frem for at behandle det som et ekstra program eller et midlertidigt initiativ). Det betyder, at man udvikler systemer, der konsekvent forstærker budskabet om, at Det er normalt, værdifuldt, tilgængeligt og opmuntret at søge hjælp.
Bæredygtige tilgange fokuserer på at ændre voksenadfærd og institutionelle praksisser, der afskrækker elever fra at søge hjælp. De involverer også løbende evaluering af barrierer og løbende forbedring af støttesystemer baseret på god feedback og resultatdata.
Når skoler med succes skaber miljøer, hvor det føles trygt og normalt at bede om hjælp, oplever de færre kriseinterventioner, forbedrede akademiske resultater, færre adfærdshændelser og stærkere relationer i klasseværelserne og på gangene. Eleverne lærer mønstre af søger støtte som tjener dem hele livet og skaber positive ringvirkninger, der rækker langt ud over deres uddannelsesmæssige erfaring.
