Hvis du er underviser, så tænk tilbage på dine tidlige dage som lærer. Du har sikkert oplevet denne velkendte cyklus; en elev opfører sig dårligt, får eftersidning, vender tilbage til undervisningen og gentager ofte den samme adfærd. Traditionel straffende disciplin har været vores foretrukne metode i generationer, men virkeligheden er, at den sjældent skaber varige positive forandringer. I stedet for opbygning af forbindelser, det skubber ofte unge yderligere væk. Dette fører til øget isolation, og i nogle scenarier dropper eleverne endda ud af skolen.
Selv bortset fra de værste eksempler har du sandsynligvis mange gange set dine elever kæmpe med at få kontakt med hinanden og opføre sig ordentligt i klasseværelset. Hvordan kan vi alle hjælpe med at genopbygge deres grundlæggende forbindelser og skabe et mere positivt skolemiljø?
Løftet om en frisk tilgang
Det er her, genoprettende praksis kommer i spil. I modsætning til traditionelle disciplinære tilgange, der fokuserer på at straffe dårlig opførsel, fokuserer dette perspektiv på at hele relationer og opbygge stærkere forbindelser. Når vi implementerer en forpligtelse til relationel genoprettelse, adresserer vi ikke kun adfærdsproblemer. Vi lærer eleverne værdifulde livsfærdigheder, som de vil have med sig langt ud over deres skoleår.
Virkningen kan være dybtgående. Skoler, der har taget dette fokus til sig rapport betydeligt forbedret sikkerhed i deres kollegier, en stærkere følelse af tilhørsforhold blandt eleverne og et bemærkelsesværdigt fald i adfærdsproblemerMen måske vigtigst af alt ser de eleverne udvikle ægte empati for andre – hvilket i høj grad bidrager til at styrke deres interpersonelle færdigheder.
Forståelse af den langsigtede effekt
Du undrer dig måske over, hvad der gør genoprettende praksis så anderledes end traditionel gengældelsesdisciplin. Tænk på det på denne måde: Selvom tilbageholdelse eller suspension kan få et barn til at fortryde sine dårlige beslutninger og midlertidigt ændre kurs, korrigerer disse straffe sjældent det, der rent faktisk driver adfærden. Det er som at sætte et plaster på et dybere sår. Det dækker måske problemet for nu, men det hjælper det ikke med at hele.
Det, der gør genoprettende praksisser virkelig kraftfulde, er deres fokus på at opbygge og reparere relationer. I stedet for blot at sende en elev ud af klasseværelset, inviterer vi dem ind i en proces med forståelse og vækst. Skoler, der bruger disse metoder, ser ofte færre gentagne forseelser og stærkere elev-lærer-relationer. Bedst af alt udvikler eleverne færdigheder, de kan bruge længe efter, at de har forladt vores klasseværelser, lige fra bedre følelsesregulering til mere effektiv konfliktløsning.
Distrikter, der har taget denne tilgang til sig, bemærker ofte betydelige forbedringer i både skolesikkerhed og elevernes trivsel. Vi taler ikke kun om færre adfærdshændelser (selvom det bestemt er en del af det). Vi ser forandrede skolemiljøer, hvor mobning falder og eleverne føler sig oprigtigt trygge og værdsatte.
Det er særligt spændende at se, hvordan disse forandringer spreder sig i skolesamfundet. Når unge deltager i genoprettende dialoger og meningsfuld konfliktløsning, udvikler de bedre mestringsevner i lyset af spændinger, stress og uenigheder. De lærer at håndtere udfordrende situationer mere effektivt, og måske vigtigst af alt, de føle sig hørt og respekteret. Denne følelse af tilhørsforhold og værdi skaber en positiv feedback-loop. Elever, der føler sig forbundet med deres skolefællesskab, er naturligt mindre tilbøjelige til at udvise skadelig adfærd.
At skabe et fundament for succes
Implementering af restaureringsfokuserede praksisser handler ikke om at foretage ændringer natten over. Det handler om gradvist at opbygge et fundament, der støtter både elever og personale. Rejsen begynder med professionel udvikling af undervisere, der sikrer, at alle ikke kun forstår 'hvad' i relationel restaurering, men også 'hvorfor' og 'hvordan'.
Start med at introducere konceptet med fælles skabte klassenormer. I stedet for at give unge mennesker en lang liste med regler, så inviter dem til at deltage i at skabe nogle af retningslinjerne for deres klassefællesskab. Dette simple skift fra at pålægge alle reglerne til fælles skabelse kan dramatisk øge opbakningen og respekten for disse fælles aftaler.
Hjertet i genoprettende dialog
I sin kerne er genoprettende praksisser i høj grad afhængige af meningsfuld kommunikation. Når der opstår konflikter – og det vil der ske – skifter fokus fra straffe og straffe til at opbygge forståelse gennem genoprettende dialog. Denne proces involverer at stille spørgsmål, der fremmer refleksion og empati: "Hvad skete der? Hvem blev påvirket? Hvilke andre underliggende problemer kunne have påvirket denne situation? Hvordan kan vi rette op på tingene?”
Disse samtaler tager måske længere tid end straffende disciplinære foranstaltninger, men de giver langt mere værdifulde resultater. Gennem denne proces kan eleverne bedre…
- udvikle afgørende kommunikationsevner
- lære at tage ejerskab over sine handlinger
- forstå virkningen af deres adfærd på andre
- og begynde at finde mere holistiske løsninger på deres problemer
Opbygning af følelsesmæssige færdigheder gennem øvelse
Et af de mest værdifulde aspekter ved en genoprettende tilgang sådan udvikler det naturligt udviklingen af følelsesmæssige færdigheder. Eleverne lærer at genkende og udtrykke deres følelser på passende vis, se andres perspektiver og bearbejde konflikter konstruktivt. Dette fokus på sociale færdigheder og følelsesmæssig integritet skaber en dominoeffekt, der forbedrer relationer i hele skolefællesskabet.
Overvej eksempelet med konfliktløsningsteknikker. I stedet for øjeblikkeligt at sende eleverne til skolelederens kontor, guider vi dem gennem en undersøgelsesproces. Dette kan involvere at sidde sammen i en cirkel, dele perspektiver og i fællesskab udvikle løsninger. Det er fantastisk at se elever, der engang måske har tyet til aggression, lære at udtrykke sig eftertænksomt og arbejde hen imod en løsning.
Et ofte overset aspekt af alt dette er kraften i at tilbyde tilgivelse. Når vi skaber rum, hvor eleverne kan erkende fejl, gøre det godt igen og bevæge sig mod forsoning, lærer vi dem nogle af livets mest værdifulde lektier. Alle kan få en ny chance, når de er villige til at rette op på tingene. Ingen bliver afskrevet, og alle bliver både troet på og styrket til at vokse.
Navigering i forandringens udfordringer
Lad os være ærlige – implementering af genoprettende praksisser er ikke altid en leg. Enhver væsentlig ændring i skolekulturen kommer med sine forhindringer, og dette er ingen undtagelse. Mange undervisere er forståeligt nok bekymrede over den nødvendige tidsinvestering eller føler sig trygge ved deres nuværende disciplinære tilgange. Du hører måske endda kolleger sige: "Vi har altid gjort det på denne måde, hvorfor ændre det nu?"
Nøglen til at overvinde disse udfordringer ligger i en samarbejdsorienteret tilgang. I stedet for at se dette som et topstyret mandat, så tænk på det som en udvikling på tværs af lokalsamfundet. Involver alle – lærere, administratorer, støttepersonale, forældre og elever – i at forme, hvordan disse praksisser vil fungere på din skole. Når folk har en stemme i processen, er de meget mere tilbøjelige til at omfavne forandringen.
Hvor skal man begynde
Effektiv implementering af disse praksisser kræver ordentlig træning og støtte. Gennem faglig udvikling af undervisere med fokus på genoprettende tilgange lærer lærere og personale de specifikke færdigheder, der er nødvendige for at facilitere disse processer effektivt. Dette kan omfatte træning i, hvordan man leder en forsonende gruppesamtale, konstruktive spørgeteknikker og strategier til at opbygge mere inkluderende skolefællesskaber.
Når du har fået den rette træning, kan du begynde at introducere morgensamtaler med din klasse. Brug denne tid til at opbyg forbindelser, håndtere mindre konflikter og øve kommunikationsevner. Efterhånden som du og dine elever bliver mere trygge ved disse processer, kan I gradvist udvide til at håndtere mere betydningsfulde problemer sammen.
Selvom de kvalitative fordele ved genoprettende praksisser er tydelige, er det også vigtigt at spore kvantitative resultater. Hold øje med adfærdsmæssige hændelser, fremmødeprocenter og det generelle skoleklima. Mange skoler oplever, at de ser målbar forandring på alle disse områder, efterhånden som deres engagement i genoprettende praksis forbedres.
Udvikling af bedre fællesskaber
Implementering af genoprettende praksis i skoler er mere end blot at vedtage en ny disciplinpolitik. Det handler om at skabe et kulturskifte, der prioriterer relationer, forståelse og vækst. Det fokuserer på at korrigere roden af dårlig opførsel, snarere end blot at straffe fiaskoer. Selvom denne rejse kan have sine udfordringer, gør belønningen ved at se eleverne udvikle sig til venlige, omsorgsfulde og ansvarlige medlemmer af fællesskabet det hele umagen værd.
Husk på, at du ikke bare lærer eleverne, hvordan de klarer sig bedre i skolen; du giver dem værktøjer til succes i livet. Gennem genoprettende praksisser opbygger vi den slags inkluderende fællesskaber, der støtter elevernes succes, samtidig med at de fremmer deres sociale færdigheder og følelsesmæssig modstandsdygtighed de vil have brug for hele livet.
Vejen til implementering af genoprettende praksisser kan virke skræmmende, men du behøver ikke at gå den alene. Få kontakt med andre undervisere, søg efter træningsmuligheder, og husk, at enhver forbedring er et fremskridt mod et sundere og mere fordelagtigt uddannelsesmiljø.
