Giv dine elever mulighed for at sige fra med frimodighed

Denne artikel er en fortsættelse af vores forrige stykke"Dyrkning af en 'Speak Up'-kultur i grundskoler og gymnasier", hvor vi udforskede grundlaget for 'speak up'-kultur, dens rolle i vores skolesystemer og den teknologi, der er nødvendig for at understøtte den i uddannelsesmæssige sammenhænge. Nu dykker vi dybere ned i de praktiske strategier til at styrke eleverne selv.

At skabe en kultur, hvor eleverne kan sige sin mening, kræver mere end blot systemer og politikker. Skoler har brug for praktiske strategier, der kan hjælpe eleverne med at udvikle de færdigheder og den selvtillid, de har brug for til at sige sin mening, når de er vidne til bekymrende adfærd. Denne artikel undersøger en række dokumenterede tilgange, som vi har fundet, der opmuntrer eleverne til at blive aktive opstandere i deres egne skolefællesskaber…

Opbygning af færdigheder til effektiv intervention

At opbygge en elevs mod til at sige sin mening kræver en blanding af færdighedsudvikling, støttende strukturer og autentiske muligheder for øvelse. Skoler, der med succes styrker elevernes stemmer, anerkender, at forskellige elever står over for unikke barrierer til at imødekomme deres bekymringer. Disse spænder fra personlighedsforskelle til kulturelle baggrunde til tidligere oplevelser med autoritetsfigurer. 

Effektive skoler vil udvikle differentierede tilgange til at imødekomme en række forskellige behov hos unge:

  • Programmer, der opbygger modstandsdygtighed giver essentielle grundlæggende færdigheder. De hjælper eleverne med præcist at identificere problematisk adfærd, håndtere deres følelsesmæssige reaktioner og udvikle passende interventionsstrategier. Evidensbaserede læseplaner, der specifikt adresserer oprejst adfærd, er særligt lovende. 
  • Initiativer til peerledelse udnytte den stærke indflydelse af social modellering. Når eleverne konsekvent ser respekterede jævnaldrende håndtering af problematisk adfærd, sociale normer ændrer sig meget hurtigere end gennem indgriben fra voksne alene. Effektive peer-ledelseprogrammer omfatter løbende coaching snarere end engangstræning. Dette giver de studerende ledere mulighed for at forfine deres tilgange baseret på virkelige erfaringer og udfordringer.
  • Faciliterede klassediskussioner om etisk adfærd skaber fælles ordforråd og forståelse omkring ofte tvetydige situationer. Disse diskussioner opfordrer eleverne til at kæmpe med nuancer i stedet for at stole på forenklede regler. 
  • Muligheder for struktureret lederskab give eleverne mulighed for at deltage i udformningen af skolens politikker og klimainitiativer. Dette understreger, at det at sige sin mening rækker ud over at rapportere individuelle hændelser til at kæmpe for forbedringer i stor skala.

Eleverne har brug for at modtage ensartede budskaber om vigtigheden af kommunikation på tværs af kontekster (klasseværelse, gange, omklædningsrum, online rum). De har også brug for at se voksne være gode eksempler på både at sige sin mening og modtage feedback konstruktivt. Når alt dette er gjort, udvikler de unge større selvtillid til deres evner til at intervenere. De udvikler også et dybere engagement i samfundets velbefindende. 

Dyrk kommunikationskraft: Mod, selvsikkerhed og handlefrihed

At etablere en sig-ud-kultur kræver mere end systemer og politikker. Det kræver en bevidst udvikling af det, som forskere kalder "kommunikationskraft" hos eleverne. Denne mangesidede evne omfatter etisk dømmekraft, kommunikativt mod og en følelse af personlig handlekraft i konfrontationen af skadelige situationer.

Studerende med stærk kommunikationsevne demonstrerer både viljen og evnen til at gribe ind i udfordrende situationer. De kan skelne mellem harmløse konflikter og ægte etiske brud. Dette hjælper dem med at undgå både at underreagere på alvorlige problemer og at overreagere på mindre uenigheder. De har evner til at være selvsikre, der gør dem i stand til at kommunikere bekymringer klart uden unødvendig eskalering.

Vigtigst af alt opererer disse unge ud fra et fundament af personlig handlekraft. De tror fuldt og fast på, at deres handlinger betyder noget og kan påvirke situationer positivt. Denne følelse af handlekraft er den afgørende bro mellem at vide, hvad der er rigtigt, og rent faktisk at handle. 

Skoler, der fremmer kommunikationsevne, modvirker den lærte hjælpeløshed, der ofte udvikler sig, når elever gentagne gange er vidne til problematisk adfærd uden synlige konsekvenser.

Effektive tilgange til at udvikle disse kommunikationsevner omfatter:

  • Eksplicit instruktion i selvsikkerhedsevner der adskiller sund selvsikkerhed fra enten passivitet eller aggression (med fokus på kulturelle variationer i kommunikationsstile)
  • Etiske beslutningsrammer der hjælper eleverne med at vurdere situationer eftertænksomt snarere end reaktivt
  • Regelmæssig eksponering for forskellige eksempler hvordan man kan sige sin mening på tværs af kontekster og i forskellige scenarier
  • Fejring og anerkendelse af passende handlinger for at styrke den sociale værdi af at stå op for det, der er rigtigt

Skoler, der med succes dyrker kommunikationsevne, fremmer det, som psykologer kalder "moralsk mod". Dette er villigheden til at acceptere personligt ubehag eller social risiko for at opretholde deres principper. Dette hjælper eleverne med at udvikle essentielle færdigheder til at træffe etiske valg gennem hele deres liv.

På vej mod en omfattende tilgang

Når skoler implementerer tilgange, der kombinerer bevidst kulturopbygning, systematisk kompetenceudvikling og innovativ teknologi, kan de dramatisk forandre deres miljøer. Rum, hvor problemer historisk set har været skjulte, kan blive til fællesskaber, der er præget af gennemsigtighed, ansvarlighed og proaktiv problemløsning. Denne storstilede transformation skaber betydeligt sikrere og mere positive læringsmiljøer.

Rejsen mod en kultur, hvor man kan sige sin mening, er ikke altid let, men fordelene for elevernes sikkerhed, trivsel og udvikling gør det til en af de vigtigste investeringer, en skole kan foretage!

Skoler, der forpligter sig til at opbygge sig-ud-kulturer, rapporterer ofte:

  • Færre hændelser af mobning og chikane
  • Tidligere indgriben i bekymrende situationer
  • Forbedrede relationer mellem elever og personale
  • Stærkere følelse af fællesskab og tilhørsforhold
  • Udvikling af essentielle livsfærdigheder hos elever
  • Færre alvorlige disciplinære hændelser

Lightspeed Solutions tilbyder en række effektive værktøjer til skoler, der søger at udvikle netop denne type blomstrende skolekultur. Tøv ikke med at række ud til os for at udforske mere om vores fortrolige kommunikationssystemer og understøttende ressourcer.

Anbefalet indhold