Pandemiens ringvirkninger har skyllet hen over både undervisere og elever og efterladt undervisere og elever i en ny situation. Mental sundhed, der engang var en ulmende bekymring, er kogt over i en krise, der kræver proaktive løsninger. En undersøgelse fra CDC tegner et dystert billede: over 401.700 elever drukner i vedvarende tristhed eller håbløshed, og næsten 301.700 kæmper med bredere psykiske problemer. Undervisere søger akut efter forebyggende strategier til at styrke elevernes trivsel. Tiden for reaktive tilgange er forbi. En proaktiv og omfattende ramme for mental sundhed er den eneste måde at navigere i udfordringerne i vores moderne verden og sikre, at alle elever trives.
STOPit rapporterer betydelige stigninger i antallet af hændelser blandt sine kunder i løbet af det seneste år. Se dataene nedenfor.
Undervisere kan ikke vende sig væk fra udfordringerne med mental sundhed i skolerne. Med elevernes mentale sundhedsproblemer på et rekordhøjt niveau kan vi alle være enige om, at dette skal være en topprioritet i 2024.
Forbindelser mellem mental sundhed i skolerne og akademisk succes
Lavere akademisk succes er en del af konsekvenserne af ikke at prioritere mental sundhed i skolerne. Elever med psykiske problemer har højere frafaldsrater, øget fravær, dårlige karakterer og generelt lavere uddannelsesresultater. Andre resultater er endnu mere ødelæggende. Vi behøver blot at se på den stigende selvmordsrate blandt unge, hvor det er den næsthyppigste dødsårsag blandt unge i alderen 10-25 år.
Fire store stressfaktorer, der påvirker mental sundhed i skoler
Børn oplever flere stressfaktorer end nogensinde før, hvilket kan udløse eller forværre psykiske problemer. Disse faktorer omfatter:
1. Mobning og cybermobning
Antallet af rapporter om mobning er højest i mellemskoler (28%), efterfulgt af gymnasier (16%) og folkeskoler (9%). Sociale medier, mobiltelefoner og digital kommunikation har bidraget til dette alvorlige problem. Næsten halvdelen af amerikanske teenagere rapporterer at være blevet mobbet eller chikaneret online. Forebyggelse af mobning er en kontinuerlig proces, ikke en engangsbegivenhed. Ved at indarbejde disse strategier i din daglige praksis kan du skabe et skolemiljø, hvor alle elever føler sig trygge, respekterede og har mulighed for at trives.
- Skab en omsorgsfuld skolekultur, hvor alle elever føler sig trygge og værdsatte.
- Fastsæt skolens politikker for, hvordan eleverne skal behandle hinanden, med voksne som modeller.
- At udvikle elevernes evner til at tale deres egne og andres sager.
- Sørg for et bekvemt, anonymt rapporteringssystem, så skolen kan gribe ind så tidligt som muligt.
Yderligere ressourcer:
- StopBullying.gov: https://www.stopbullying.gov/
- Det Nationale Center for Mobningsforebyggelse: https://www.pacer.org/bullying/
- Trevor-projektet: https://www.thetrevorproject.org/
2. Mangel på basale behov
Ifølge NIH (National Institutes of Mental Health) er studerende, der har utilstrækkelig mad, økonomiske midler, bolig, transport, kommunikation og lægehjælp, mere tilbøjelige til at opleve dårlig mental og fysisk sundhed samt lavere akademiske præstationer end jævnaldrende, der har disse ulemper. Her er tre måder at gøre en forskel på. Små handlinger kan gøre en stor forskel. Ved at blive et ressourcecenter, fremme åben kommunikation og sikre, at lokalsamfundet har adgang til ressourcer, kan undervisere spille en afgørende rolle i at sikre, at hver elev har mulighed for at nå sit fulde potentiale.
- Bliv et ressourcecenter og giv direkte adgang til lokale organisationer, der yder fødevarehjælp, boligstøtte, sundhedsydelser og andre vigtige ressourcer.
- Frem åben kommunikation. Skab et trygt og imødekommende rum, hvor eleverne føler sig trygge ved at betro sig til dig om deres behov. Normaliser diskussionen af udfordringer med basale behov, og understreg, at det er et tegn på styrke at søge hjælp.
- Oversæt information til flere sprog baseret på skolens befolkningstal.
Yderligere ressourcer:
- Landsforeningen for skolesocialrådgivere: https://www.nasw.org/: https://www.nasw.org/
- Madning af Amerika: https://feedingamerica.org/: https://feedingamerica.org/
- National koalition for lavindkomstboliger: https://nlihc.org/: https://nlihc.org/
3. Social isolation og ensomhed
Ensomhed er forbundet med dårlige akademiske resultater, sammen med mobning, stofmisbrug og depression. Unge, der rapporterer, at de er ensomme, er mere tilbøjelige til at droppe ud af skolen som 16-årige. Her er fire strategier, du kan bruge til at skabe et trygt og støttende miljø, hvor hver elev føler sig værdsat, forbundet og bemyndiget til at trives.
- Tildel samarbejdsprojekter, der fremmer samtale og forbindelse.
- Ændr klasseværelsesmiljøet ved at indrette det fysiske rum, så det fremmer socialisering.
- Normaliser diskussionen om følelser i klasseværelset.
- Discretely udforsker situationen ved at række ud til elever, der virker isolerede.
4. Stressfulde begivenheder, der fører til selvmordstanker
Selvmordsforebyggelse er et afgørende emne, og intet sted er det vigtigere end i skolerne. Som undervisere har vi mulighed for at være betroede voksne i vores elevers liv og potentielt spille en afgørende rolle i at identificere og støtte dem, der kæmper med selvmordstanker. Det kræver dog både opmærksomhed og forsigtighed at navigere i dette følsomme emne. Husk, at vi ikke er professionelle inden for mental sundhed; vores primære mål er at forbinde elever med de rette ressourcer, når det er nødvendigt. Her er tre måder, hvorpå vi kan genkende potentielle advarselstegn og tilbyde støtte:
- Læg mærke til ændringer i adfærd. Sørg for faglig udvikling med henblik på tidlig opdagelse af signaler om mental sundhed og passende intervention.
- Identificer elever med problemer tidligt og intervener hurtigt. Implementer en flerlagsstøttetilgang (MTSS).
- Normalisér at bede om hjælp. Frem bevidsthed om mental sundhed blandt elever og forældre.
Yderligere ressourcer:
- Sætter lys på selvmordsbevidsthedsmåneden: 40 vigtige ressourcer til at få hjælp
- Den nationale selvmordsforebyggelseslinje: 988
- Krise-tekstlinjen: Send HJEM til 741741
- Trevor-projektet: 1-866-488-7386
- Jed-fonden: https://jedfoundation.org/
Syv trin til bedre mental sundhed i skolerne
1. Skab et støttende skolemiljø
Forældreinddragelse har vist sig at bidrage til positive akademiske præstationer, større følelsesmæssige og adfærdsmæssige styrker, forbedrede relationer mellem forældre og lærer og lærer og færre sundhedsrisici, såsom stofmisbrug. Skolemiljøet kan skabe et trygt tilflugtssted.
- Lær at være kulturelt sensitiv omkring følelsesmæssige og mentale helbredsproblemer.
- Normalisering af elever, der taler for og beder om hjælp til sig selv og andre.
- Fremme og lære at værdsætte andres perspektiv, og integrere det i klasseundervisningen.
2. Følelsesmæssig følsomhed og livsfærdigheder
Uanset om de har en diagnose eller ej, kan eleverne lære at kontrollere deres følelser bedre, have empati med andre, omfavne vedholdenhed og tænke kreativt. Følelsesmæssige færdigheder fremmer også bløde færdigheder, såsom samarbejde og kommunikation.
- Skab klasseværelses- og skolemiljøer, hvor eleverne føler sig værdsatte og som en del af et fællesskab af elever.
- Lav en adfærdskodeks for skolen, som voksne er et forbillede, og som eleverne har mulighed for at demonstrere.
- Tilbyde faglig udvikling for at støtte lærere i at anvende relaterede undervisningsteknikker.
3. Familie- og samfundsengagement
At opbygge et fællesskab, der støtter positiv mental sundhed i skolerne, kræver deltagelse af elever, undervisere, lokale virksomheder, lokalsamfundets ledere og andre lokale ressourcer. Det er afgørende at udvikle gensidigt acceptable mål og planer.
- Inkluder familier og lokale organisationer i diskussioner og planer for at håndtere elevernes psykiske problemer.
- Giv elever og familier fra forskellige baggrunde mulighed for at bringe deres personlige tanker, følelser og oplevelser ind i skolemiljøet.
- Udvikle et mentorprogram, frivillige muligheder, workshops og langsigtede partnerskaber med lokale virksomheder og nonprofitorganisationer.
4. Ressourcer og support
Der findes mange ressourcer og hotlines. Skoler kan promovere tilgængeligheden af ressourcer og tilbyde direkte forbindelser til relevante skole- og lokalsamfundsressourcer. Nationale hotlines og ressourcer til mental sundhed omfatter:
- Krise-SMS-linje: Send HOME til 741741 for at komme i kontakt med rådgivere døgnet rundt, året rundt
- SAMHSAs nationale hjælpelinje, en henvisnings- og informationstjeneste til behandling døgnet rundt, året rundt (1-800-662-HJÆLP (4357))
- National selvmordsforebyggelseslinje, tilgængelig ved at ringe til 988 eller 1-800-273-TALK (8255)
- National Alliance on Mental Illness (NAMI) Teen & Young Adult HelpLine for landsdækkende peer support og ressourcehenvisninger. Send en sms med "Friend" til 62640; chat på nami.org/tal med osRing 800-950-6264 mandag til fredag, kl. 10.00 til 22.00 ET.
- Trevor Project: Kriseintervention og selvmordsforebyggelsestjenester (1-866-488-7386) eller send en sms med "START" til 678678.
5. Finansieringskilder til skolebaserede programmer for mental sundhed
Der er nationale tilskud til lokale skoledistrikter, såsom dem nedenfor. Staterne har også programmer til støtte for initiativer inden for mental sundhed i skolen. Få mere at vide fra disse nationale agenturer:
- Overvind hindringer for finansiering af programmer for studerendes mentale sundhed og sikkerhed
- National Uddannelsesforening (NEA)
- Kontoret for grundskole- og gymnasial uddannelse
- SAMHSA Institut for Mental Sundhed og Menneskelige Tjenester
7. Teknologiske værktøjer til støtte for mental sundhed
Selvom det at fremme stærke forbindelser mellem forældre, skole og lokalsamfund er hjørnestenen i at støtte elevernes mentale sundhed i skolerne, kan teknologi være en værdifuld allieret. Nye teknologier er ikke beregnet til at erstatte menneskelig interaktion og støtte. De kan dog effektivt supplere disse bestræbelser med gennemtænkt integration.
Typer af værktøjer at overveje omfatter:
- Teleterapiplatforme
- Apps til mental sundhed
- Anonyme rapporteringssystemer
- Peer-to-peer supportplatforme
- Social-emotionel læringsplatform (SEL)
- Dataanalyseværktøjer
En mangesidet tilgang til elevers mentale sundhed
Den bedste måde for elever at få succes på er ved at blive værdsat i et trygt og omsorgsfuldt skolefællesskab, der værdsætter mangfoldighed og forskelligheder. Vores lokalsamfund er afhængige af, at vi tager hånd om mental sundhed i skolerne, og det er en prioritet, vi skal tage alvorligt i 2024 og fremover – med investeringer, træning og opbygning af relationer med forældre og lokalsamfundet.
