Dansk 
English 
English (UK) 
English (Australia) 
العربية 
简体中文 
Nederlands 
Suomi 
Français 
Deutsch 
Italiano 
日本語 
한국어 
Norsk bokmål 
Português do Brasil 
Español 
Svenska Fire dage.
Det er den gennemsnitlige tid, hvor skolenetværk er nede efter et cyberangreb. Restitution tager endnu længere tid - omkring 30 dage - ifølge en rapport fra Comparitech.
Cyberangreb mod amerikanske skoler er dybt forstyrrende og dyre. Ifølge samme rapport kostede ransomware-angreb mod gymnasier og K-12-distrikter uddannelsesinstitutioner $3,56 milliarder alene i nedetid og påvirkede over 950.00 studerende.
Antallet af rapporterede cyberangreb mod K-12 har steget dramatisk siden 2016.
Cyberkriminelle er rettet mod distrikter med stadig mere sofistikerede cyberangreb designet til at stjæle penge og data. Distrikter skal gøre alt, hvad de kan, for at forhindre cyberangreb. For bedre at forstå, hvilke distrikter er oppe imod, vil vi undersøge tre almindelige måder, skoler bliver cyberangrebet på, og hvordan de kan beskytte sig selv og deres elevers data.
1. Malwareangreb
Malware er en af de farligste typer cyberangreb, fordi det kan være svært at få øje på hurtigt. Ofte støder skoler på malware som en virus, der angriber elevernes enheder for at få information eller forårsage skade på distriktets netværk.
Den mest kendte type malware er ransomware – hvor et distrikts netværksdata bliver kapret og holdt som gidsler, indtil en løsesum er betalt. I mangel af betaling kan hackere offentliggøre elevers private data. Flere sådanne angreb mod distrikter har fået stor opmærksomhed i medierne.
Hvad kan K-12-distrikter gøre for at beskytte sig selv mod malware-angreb?
Skoleenheder, ondsindede links eller websteder og forældet software kan alle tjene som indgangspunkter for malware.
Distrikter skal sikre, at de har stærke firewalls på netværks- og applikationsniveau at hjælpe med at forhindre malware i at infiltrere et distrikts netværk. Derudover distriktets webfilter kan være et effektivt værktøj. For eksempel, Lightspeed Filter™ tilbyder sikkerhedsfunktioner, der hjælper med at kategorisere og blokere malware.
Dernæst bør distrikter oprette og vedligeholde en malware-playbook med de trin, de vil tage, hvis der opstår et malware-angreb. Malwareafspilningsbogen bør indeholde en kontaktliste (såsom et distrikts forsikringsselskab og endda den lokale FBI-kontakt) og adressere distriktets kommunikationsplan, med detaljer om, hvem der skal underrettes, og hvilke oplysninger der vil blive delt, hvis et angreb skulle forekomme. Det er vigtigt at teste playbook, så distrikter bør køre en gameday omkring den.
I tilfælde af et vellykket malwareangreb, søg omgående professionel hjælp. Malware kan være meget alvorlig, og bekæmpelse af det kræver en stærk forståelse af cybersikkerhed og sikkerhedssystemer. Løsningen her er ikke at håndtere det individuelt, medmindre du er professionel.
2. Denial of service-angreb
Denial of Service (DDoS)-angreb tegner sig for omkring halvdelen af al cyberkriminalitet begået mod skoler. Under et DDoS-angreb, en skoles hjemmeside eller netværk vil målrettet blive oversvømmet med anmodninger. Dette får al netværkskommunikation, både ind- og udgående, til at fryse.
Disse angreb kan udføres af tredjeparter for et nominelt gebyr, hvilket gør DDoS-angreb til en lav barriere for adgang for alle (selv en studerende) søger at forhindre en skole i at drive sin virksomhed.
Hvad kan K-12-distrikter gøre for at beskytte sig mod DDoS-angreb?
Robuste firewalls kan hjælpe med at identificere indgående angreb, underrette administratorer og blokere skaden.
For at afbøde nedfaldet af et DDoS-angreb, oprette backup-sites og -systemer, der kan håndtere omdirigeret webtrafik, kendt som netværksredundans. Dette hjælper distrikter med at blive ved med at køre, hvis deres primære systemer går ned.
Cloudflare er også en mulig løsning, afhængigt af dit distrikts hjemmeside. Hvis dit distrikts websted er hostet hos en cloud-udbyder, tilbyder udbyderen sandsynligvis allerede en vis beskyttelse.
3. Brud på elev- og personaledata
Skoler er ansvarlige for enorme mængder data om deres elever, herunder:
- Navne
- Adresser
- CPR-numre
- Karakterer
- Disciplinære optegnelser
- Medicinsk information
Databrud er en bredt defineret type cyberkriminalitet, der beskriver, hvornår sådanne personoplysninger tilgås og indhentes af en person, der ikke er autoriseret til at have dem.
For studerende kan denne type datatyveri have alvorlige konsekvenser, som varer ind i deres voksne liv. Og fordi distriktsnetværk ikke kun har adgang til elevoplysninger, er de personlige oplysninger om medarbejdere også altid i fare.
Hvad kan K-12-distrikter gøre for at beskytte sig mod databrud?
Ifølge en rapport af Kindergarten Gennem Twelfth Grade Security Information Exchange (K12 SIX), er det mest almindelige adgangspunkt for databrud på skoler gennem tredjepartsleverandører og administrative tjenester. Svage aftaler med tredjepartsleverandører kan efterlade fortrolige oplysninger udsat for uautoriserede brugere eller føre til tilfælde af uretmæssig tilegnelse af fysiske data.
For at mindske denne risiko og beskytte elevdata skal skoledistrikter sikre, at de partnere og leverandører, de arbejder med, bruger opdaterede, omfattende sikkerhedsfunktioner. Edtech værktøjer som Lightspeed Analytics ™ kan hjælpe distrikter med dette ved hurtigt at diagnosticere og markere applikationer, der er sårbare over for krænkelser af elevdatabeskyttelse.
Yderligere skridt, skoledistrikter kan tage for at forhindre cyberangreb
Brud på cybersikkerhed opstår højst sandsynligt på grund af menneskelige fejl. Selvom dette kan være forårsaget af skødesløs adfærd, er det mere sandsynligt, at personen har en dårlig forståelse af cybersikkerhed som en proces.
"Vi mennesker er fortsat det svage led i cybersikkerhed," sagde John Genter, VP for Security & Cloud Operations hos Lightspeed Systems®. "Jeg oplever, at folk generelt er bekymrede for, at de skal være cybersikkerhedseksperter. Jeg tror, det er vigtigt vi hjælpe folk med at forstå deres rolle er at være cybersikkerhedsbevidste, ikke cybersikkerhedseksperter. Det er noget alle kan gøre."
Regelmæssig træning i cybersikkerhed er et distrikts bedste forsvar mod menneskelige fejl. Distriktspersonale skal uddannes om faren for sikkerhedsbrud, de typiske trusler og måder at forebygge dem på.
For at hjælpe med at forhindre cyberangreb skal K-12-distrikter udover at prioritere cybersikkerhedstræning:
- Hold alle systemer opdateret. Det er den vigtigste ting, distrikter kan gøre for at forhindre cyberangreb. Patching er kritisk.
- Udfør en årlig revision af distriktets netværk og sikkerhedsfunktioner, inklusive eventuelle patches eller opdateringer, der skal laves, og eventuelle huller i sikkerhedsydeevnen for tredjepartsapplikationer og -leverandører. For at hjælpe med at køre en succesfuld revision bør du overveje at anskaffe dig analysesoftware som f.eks Lightspeed Analytics for nemt at samle de nødvendige data til en revision.
- Lave digitalt medborgerskab en del af læseplanen for alle ansatte og studerende. At praktisere digitalt medborgerskab hjælper ikke kun forebygge cybermobning og chikane, men hjælper også folk med at forstå deres digitale fodaftryk, sikker onlinekommunikation og online privatliv.
Dette er nogle af måderne til at beskytte dit distrikt mod cyberangreb. For at lære mere, download vores gratis guide Sådan beskytter du dit K-12-distrikt mod cyberangreb.
Anmod om en demo
